Devout Stout fra Alcazar Brewery
Devout Stout
Navn Devout Stout
Bryggeri Alcazar Brewery
Første bryg
Øl type Russian Imperial Stout
Alkoholprocent 7,5%

Beskrivelse
Broder Tuck anses for at være en mand af enorm fylde og styrke, som kunne klar sig selv mod mændene fra Sherwood skoven. Hans tapperhed, menes det, skyldes de specielle kvaliteter i hans mørke hemmelige bryg, hvis opskrift han fik fra et europæisk kloster, hvor munkene var berømte brygmestre i Middelalderen. Uden tvivl var han øl enestående og den hemmelige opskrift gik tabt da han døde, men desuagtet begyndte stouts at genopstå til manges glæde i begyndelsen af det 19nde århundrede.

Det er en kraftig, engelsk imperial stout, blød i smagen med et let humlet afrunding. Brygget er udsøgt tilbehør til skaldyr og rødt kød, og alene som afslutning på et måltid.


Anmeldt af Gerhard
3. november 2007 10:44 af Gamlegrå
Drilling i Nibe
Mørkt - meget mørkt og fed øl - herlig duft af Rom - Hedvin - Kirsebær - svesker m.m.
Intet skum stortset - herlig fed smag m de samme indtryk som i duften - god lang eftersmag m en vinøs finale - en af de bedre Stouts i den "sødere" ende..........
  • Anmeldelsen

Anmeldt af Maria
7. marts 2007 15:36 af Maria
Det er en kulsort øl og skummet er lille og storboblet. Duften er præget af ristet malt, bær, lakrids og lidt røg. Smagen er præget af ristet malt, lakrids, syltede bær, ganske let og meget klædelig bærsyrlighed, tobak og en ret god bitterhed - det er en rigtigt dejlig stout. 1905
  • Anmeldelsen

Anmeldt af KilkennY & Mary
15. juni 2006 19:32 af KilkennY
Denne stout er tyk, sort og stort set helt kulsyreforladt. Den sagde absolut intet, da vi åbnede den, og vi var derfor nervøse for, om den mon var blevet dårlig. Men hverken duft eller smag indikerede sådan. Heldigvis.
Vi har fået denne øl af Sims, og vi valgte at drikke den til en god omgang ølmarineret kylling lavet på vores nye "stik-op-i-røven-på-en-kylling"-instrument i Weber grillen. Dog ville vi ikke ofre stouten som marinade, men en Royal Red måtte i stedet lade livet. Ikke dårligt sådan en torsdag aften, og den røgede smag i øllet passer fortrinligt til mad lavet i det fri.
Devout Stout har en chokoladeagtig duft med bær og blomme, som gør den en smule vinøs. Smagen er som sagt røget med en god gang chokoladebitterhed, som bare bliver ved og ved. Derudover er der masser af tung frugt (rosiner, blommer osv.) samt lakrids.
Det er en fuldfed stout, der på mange måder leder tankerne hen på Thomas Hardys Ale. Devout Stout er en nydelse for sjælen, og vi ved da også nu, hvad vi skal fylde kufferten med, når vi til efteråret skal pakke til hjemrejsen fra det sydengelske.
  • Anmeldelsen

© g2b.dk

0,09375