Braveheart fra Midtfyns Bryghus
Navn Braveheart
Bryggeri Midtfyns Bryghus
Første bryg 2005
Øl type Scottish Export 80/-
Alkoholprocent 4,5%
Beskrivelse
Bryggeri Midtfyns Bryghus
Første bryg 2005
Øl type Scottish Export 80/-
Alkoholprocent 4,5%
Beskrivelse
Breaveheart ale er en heroisk real ale. Braveheart ale blev til i svunden tid, hvor mænd var mænd og vand alene var for farligt at drikke. A real braveheart ale. Cheers.
13. november 2006 19:14 af Gamlegrå
| Løvbjerg 10 kr Fladhed på flaske........en ok farve - stortset ingen duft , en smule sædme & en minimal humlet duft - smagen r ligeså hurtig væk , som en brugtvognsforhandlers løfter - havde hørt om dette bryg , men t en 10èr=snydt for en 10èr |
19. juli 2005 23:26 af Mr_Bungle
| Anmeldelse fra fad: Alen er lidt flad i det, som mere eller mindre al bryg fra Fyn med undtagelse af den fremragende Påskebryg fra Ørbæk. Det er en del af den fynske øl-charme, at der hverken er kraftig skumdannelse, meget kulsyre eller fylde i øllet; til gengæld er vandet næsten altid blødt og behageligt. For mig at se var dette en virkelig god øl, der fra sit skotsk-fynske pintglas havde lige præcis de frugtnuancer, jeg personligt falder for. Selvom den er skotsk-baseret, så mindede den meget om amerikanske ales, især fandt jeg lighedstræk med Samuel Adams alen. En mild øl med antydninger af appelsin, citron, koriander og rønnebær, men en øl, der altså øjensynligt vinder på fad. Glæder mig til at smage den fra flaske og se, om jeg finder den tilsvarende fremragende, eller bliver skuffet. Anmeldelse fra flaske: Så fik jeg smagt Braveheart fra flaske.... Da jeg åbnede den, var der principielt ingen lyd - når man tager i betragtning, hvor smuk en klang f.eks. en belgisk trappist kan bringe frem ved åbning, så var dette mindre end et pust af glemsel. I ophældningen var der INGEN skumdannelse - jeg kunne lige så godt have hældt vand op. Duften var også meget tilbagetrukket, hvilket virkelig var en skuffelse i forhold til fadøls-versionen af denne øl. Smagen havde var hen ad mandarin og appelsin med en bitter humlekarakter, men der var langt til det jeg husker at have smagt, da jeg prøvede den fra fad. Samtidig var der ingen fylde i øllet overhovedet - jeg synes ofte øl fra Ørbæk og Refsvindinge er meget flade i det (hvilket faktisk godt kan være en charme i sig selv), men i det her tilfælde er fornemmelsen næsten som at drikke et glas vand. Jeg kunne forestille mig, der skulle arbejdes en del med flaske-versionen af denne øl, men så kan den også blive rigtig god, for fadøls-versionen var i hvert fald en oplevelse. |
28. marts 2005 10:45 af Maria
| Flaske et: Kapslen røg af uden det mindste lille bitte pffssst, så det var ingen overraskelse, at der ingen skum var. Farven er smuk og mørk gylden. Duften har noter af malt og hyldeblomst. Mundfølelsen er dybt kedelig fordi alen er helt flad og uden det mindste liv. Smagen rummer en behagelig, let besk note, foruden malt (herunder også hårdtristet), humle hyldeblomst og lidt krydderurter. Der er en let bitterhed, som varer ved sammen med det beske i hele finalen. Flaske 2: Den får et let slag inden åbningen - and lo and behold - der høres en svag lille og meget forsagt pffsst lyd, der nærmest siger undskyld, jeg eksisterer Jeg kunne godt have tænkt mig noget liv i denne øl, for så er jeg ret sikker på, at den ville kunne udmærke sig ved at være en anderledes og helt speciel øl, som kunne finde mange fans. Men som den er nu, er den kun middel i helhedsindtryk for mig. Dette er ikke en egentlig genanmeldelse, og så dog.... Det er nemlig en anmeldelse af den "ægte" Braveheart, brygget efter den samme opskrift, som Midtfyns Bryghus anvender, idet de har købt rettighederne: Det var med stor, stor spænding, at jeg smagte den "ægte Braveheart", der er opskriften bag Midtfyns Bryghus Braveheart. Det var den 15.08.05 I Pitlochry i Skotland på Moulin Hotel, hvoraf Moulin Brewery er en del. Øllet blev håndpumpet og havde stuetemperatur. Det er en flot ravfarvet øl med et fint, cremet skum, der efterlader en god blonde. Duften er frisk og frugtagtig. Smagen er let, blød og frugtagtig og har noter af karamel, honning og lidt inde i smagen er der en let bitterhed. Den er en anelse svag i helhedsindtykket, men stadig længder foran den flaske udgave af Midtfyns Bryghus Braveheart, som jeg har smagt. |
