Pilsner Urquell - Museumsbesøg i Pilzn

Bryggerimuseet Pilsner Urquell Midt i hjertet af Pilzn ligger det hyggelige bryggeri-museum, der fortæller historien om pilsnerens oprindelse. For en beskeden sum penge (100 czk – eller ca. 25 kr.) kan man få lov til at snuse rundt i det tre etager ”lille” hedengangne bryghus. Den verdensberømte Urquell bliver nu brygget i noget større lokaler ca. 700 meter derfra.

GårdhavenDet første, man møder, er en lille hyggelig gårdhave. Fra den har man indgang til merchandise-butikken, restauranten og museet. Vi så nu aldrig nogen, der havde valgt at sidde ved bordet på billedet. Det er nok fordi, de fleste valgte at sidde i restaurantens gårdhave, hvor der både var sol og en enkelt gratis fadøl til museets besøgende. Øllene er nu ret billige at få serveret (under 10 kr.), så man bliver ikke ruineret, hvis man vil nyde mere end en øl.

 


Brygapparater

Selve museet består af en række oprindelige bryg-apparater, som de har brugt i bryggeriets tidligste år. Der er alt fra tappemaskiner til malt-tørringskoste og kedler.


Ølkrus, etiketter og flasker




 




De har også nogle imponerende samlinger af ølkrus, etiketter og flasker (som ses på billedet). Derudover er der også gode historier og billeder med kendte mennesker, som gennem tiderne har beæret bryggeriet med et eller flere besøg.






Bliver man træt af at kigge på alle de kendte, kan man i stedet forlyste sig med at tage billeder af sig selv eller hinanden i 6 forskellige plakater med sjove reklamer for øllet. Det er nok mest tiltænkt de yngre besøgende, men vi fik alligevel et par billige grin af de morsomme motiver.

De kolde lagringskældre



Efter rundturen i de øvre gemakker bevægede vi os ned i de koldere kældre, hvor øllet lagrede i gamle dage. For at holde temperaturen lav nok hentede de store isblokke, som de opbevarede sammen med øllet. Det var et hårdt og slidsomt arbejde at brygge øl…Velassorteret merchandisebutik






Til sidst havnede vi i den lille, dog velassorterede, merchandisebutik, hvor man kan forsyne sig med t-shirts, glas, magneter, oplukkere osv. Alt sammen med Pilsner Urquell eller Gambrinus logo.Torvet i Pilzn





Da klokken endnu ikke havde passeret 11 (om formiddagen), syntes vi, vi ville vente med at indløse vores øl-polet til omkring frokosttid. Vi besluttede os derfor til at gå ud til det nye Pilsner Urquell bryggeri. Her benyttede vi lejligheden til at besøge den ca. 5 gange større merchandise-butik, hvor udvalget af kuglepenne og paraplyer er noget forøget i forhold til afdelingen ved museet 

Pubben U Salzmannü



Tager man turen sydpå og vælger at besøge byen Pilzn, kan en overnatning eller et besøg på byens ældste pub U Salzmannü klart anbefales. Den ligger blot 100 meter fra museet og 5-600 meter fra bryggeriet. Her brygger de deres egen øl (den kan dog desværre kun nydes indenfor på hotellets egen restaurant), som bestemt er en behagelig afveksling til den noget mere gængse Pilsner Urquell.

 

 

Denne artikel er forfattet af Mary og KilkennY

© g2b.dk

0,03125