Sådan brygges der på Bunny Brewery - En lille bryg-guide

Denne artikel er lavet for at illustrere gennemgangen af en brygning på Bunny Brewery. En kort fortælling i billeder og tekst.


Bryggeriet

Her er så bryggeriet.

På billedet ses vores 2 flaskereoler med klargjorte flasker, og til højre i billedet ses vores trofaste 30 liters el-gryde med indsatssi, købt ved LundTeknik.dk.
Malten afmåles

Vi bruger oftest ca. 5 kg malt til 20-25 liter. Altså ca. 1 kg/ 5 liter.

Vi anvender for det meste en lille smule hvedemalt, da vi har hørt, at det skulle være godt for skumdannelsen i øllet. Andet malt er mest for sjov, smag og procenter.
Mæskningen

Vi mæsker oftest ved 30 minutter ved 35 grader, 30 minutter ved 55 grader og til sidst 60 minutter ved 69 grader.
Omhældning under mæskning

Da mæskens temperaturer ofte varierer fra top til bund i gryden, benytter vi os af dette lille trick. Vi tapper den varmere øl fra bunden af gryden, under malten/indsats-sien, og hælder den over malten igen. Dette får også malten til at skille sig, hvilket gør det nemmere at røre i den.
Indsatssien hæves, og der sparkles

Når mæskning er færdig hæves indsatssien. Mens sien med mæsken hænger over urten, begynder vi at sparkle. Vi sparkler med 6 x 1,5 liter vand, som vi varmer op til 80 grader i vores el-kedel.

Den hjemmelavede ophejs, som ses på billedet, er konstrueret af KilkennY. Ideen opstod af nød, da især Mary havde svært ved at balancere med den tunge mæsk i indsatssien. Det er en løsning, som vi begge er meget glade for i dag.
Afdrypning

I starten var effektiviteten af mæskningen ikke optimal, og vi fandt ud af, at det skyldtes vores sparsomme sparkling. Kloge af skade lader vi den hellere hænge lidt for længe, end at lade alle de gode sukkerstoffer gå til spilde. Man skal jo have det hele med.
Urtkogning

Urtkogningen begynder som regel med tilsætning af humle.
Afhængig af hvilken type øl vi brygger, tilsætter vi humle undervejs. Ønsker vi en meget bitter øl, tilsætter vi mere humle.
Vi putter også tit mange andre ting end humle i vores øl under urtkogningen. Der er faktisk ingen grænser for, hvilke smagsstoffer, man kan putte i her. Noget vi ofte bruger er f.eks. honning. Det giver en god smag, og det naturlige sukkerindhold bidrager til en højere alkoholprocent. Om det så er en fordel eller en ulempe, kan man jo diskutere.
En af de mere utraditionelle tilsætninger har været chili, men det er nu mest KilkennY, der finder på sådan noget…
Der skal røres godt

Når vi nu tilsætter ingredienser, der ikke flyder (som humle gør), men derimod synker til bunds (som sukker og honning), så er der risiko for, at stadset brænder på. Derfor skal der røres godt under kogningen.
Desinficering

Når Hygiejne er en forudsætning for, at håndbrygningen bliver en succes. Heldigvis kan man hente hjælp i diverse rengøringsartikler, der er udviklet specielt til at afhjælpe problemer med bakterier og andet snavs i mikroskopisk størrelsesorden.
Hos Bunny Brewery har vi kastet vores kærlighed over det brune, fedtede stads, der hedder Iodophor. Det kan vi godt lide at bruge, fordi vi ved, at det virker, og fordi vi kan se, vi bruger det, da det skummer rigtig godt (lidt ligesom tandpasta, der også kun virker, når fråden står rundt om munden på en).
Iodophoren blandes op med koldt vand, og det får lov at virke ca. 5 minutter, inden der skylles rigtig, rigtig grundigt igen med koldt vand.
Øllet tappes i gærspand

Efter endt urtkogning kan vi nu tappe øllet i den nydesinficerede gærspand. Det er en hyggelig, men langsommelig proces, da alt øllet passerer gennem et lille bundfilter, som er placeret indvendig i gryden ud for tappehanen. Det bliver tit overdækket af humleblade, så man må lige hjælpe øllet på vej ind imellem.
Når alt øllet er endt i gærspanden (ofte 25-27 liter), stilles det til afkøling. Vi bruger ingen hjælpemidler (nedkølingsapparater eller lignende), selvom mange siger, det er vigtigt, så det tager ca. et halvt til et helt døgn, før det når stuetemperatur. Men vi har nu ikke haft noget infektion i øllet af den grund.
Derefter måles vægtfylde (OG) og gæren tilsættes.
1. omhældning/omstikning

Vi anvender en klemtang til at holde hæverten hævet over bundfaldet. Dette er endnu et af KilkennYs geniale påfund til at effektivisere arbejdet i bryggeriet.

1. omhældning sker efter ca. 5 dage. Hvis den står længere kan man risikere at øllen kommer til at smage af gær. Derefter ca. hver tredje dag.
Ved første omhældning kasseres ca. 4 liter øl, der mest er en blanding af små malt-rester, gær-snavs og andre urenheder fra kogningen.
2. omhældning/omstikning

Hæverten kan nu stå af sig selv under tapningen uden at ende i det mudrede bundfald, der findes før første omhældning. Derfor er klemmen unødvendig, og i bogstaveligste forstand lagt på hylden.
Vi omhælder/omstikker altid 4 gange eller indtil der ikke bundfældes flere urenheder. Den sidste gang sker lige inden tapning. Der tilsættes sukker (opløst i en smule kogende vand) til flaskegæring, så øllet kan danne naturligt kulsyre. Sukkeropløsningen tilsættes i gærspanden, hvor den blander sig med den nyomhældte øl.

Vi tager ny vægtfyldeprøve (FG) inden sukkeret tilsættes for at kunne udregne alkoholprocenten. Formlen, vi bruger, er: (OG - FG)/7,5
Flasker desinficeres

Vi har en meget opdelt arbejdsproces under klargøring af flasker og tapning af øl. Mary desinficerer flaskerne i Iodophor ca. 2 minutter, hvorefter de sendes videre til KilkennY, der skyller dem i koldt vand.
Det er en meget systematisk proces, der formindsker tidsforbruget til det kedelige arbejde.
Flaskerne skylles

KilkennY skyller altid flaskerne 3 gange i koldt vand, eller indtil Iodophor-skummet er helt væk.
Herefter stilles de sirligt på rad og række til ydre afdrypning på rene viskestykker.
Tapning

Også selve tapningen er blevet effektiviseret.
KilkennY fodres med flasker af Mary. Han har efterhånden udviklet en evne til at se gennem de mørke flasker, så han ved nøjagtig hvornår flasken er fyldt. Når slangen hæves over spandebundshøjden, løber øllet ikke ud. Smart, ikke?
Undervejs skal der røres godt så sukkeret bliver ligeligt fordelt i flaskerne.

Og hvem siger så, at mænd ikke kan multitaske?
Kapslerne sættes på

Udover at være flaskefodrer for KilkennY sætter Mary kapsler på og lukker patentpropper til. Som I nok kan se, er det et af de arbejdsområder, som vi ikke har fundet en god løsning på endnu. Mary har dog påberåbt sig retten til at klage over ondt i knæerne og ditto ryg under denne proces, som tager ca. ½ time. I hvert fald indtil vi finder en bedre løsning.
Heldigvis får hun ind imellem lov til at rejse sig fra sine smertende knæ og bære flaskerne på plads i deres respektive kasser. Som regel skal hun også svare på telefonopkald fra irriterende avissælgere, der altid ringer, når vi er i bryggeriet (telefonen i bryggeriet er den eneste telefon i huset, som vi ikke har nummerviser på).
Tapning færdig

Her ses 2 bryg tappet samme dag. Derfor er der forskellige farver kapsler på øllene, så der nemmere kan kendes forskel på bryggene, indtil der kommer etiketter på. Vi kan godt lide overraskelser, men man bliver jo lidt ærekær med hensyn til ens ”børn”.
Etiketterne klippes

Opfindsomheden omkring designet af vores etiketter er stor, og det tager ofte en hel måned fra idé, over tegnebræt til vi sidder med det færdige produkt i hænderne. Derfor gider vi også bruge ekstra tid på at sætte etiket på alle øl og klippe dem sirligt ud. At drikke håndbrygget øl er jo både en æstetisk og kulinarisk helhedsoplevelse.
Etiketterne laves i Word og printes på lidt tykt papir. Dog ikke for tykt, for så kan de ikke hænge fast på flasken.
Etiketter sættes på flaskerne

Vores gode ven, brygmester P, har givet os mange gode råd til hjælp med brygningen. Et af dem var at bruge mælk som etiketlim. Det var billigt og nemt at fjerne igen, når flaskerne skulle genbruges.
Arla-limen pensles på flasken hvorefter der duppes forsigtigt med en tør klud, så farverne på etiketten ikke tværes for meget ud.
Øllene sættes til lagring

Erfaringen siger os, at de fleste øl er drikkeklare efter ca. 3 måneder, men har man tålmodighed til at vente 6-12 måneder, får man det bedste resultat.
Den færdige øl

Der er ikke noget så dejligt, som at kunne nyde en hjemmebrygget øl. Så kan man tænke tilbage på det sjov, man havde under brygningen, og de timer, man har lagt i det. Men ofte tænker vi nu mest på det næste bryg, som vi vil lave.

Læs opskrifter mv. her på guiden.

Denne artikel er forfattet af Mary og KilkennY

© g2b.dk

1,660156E-02