Øljagt i Skotland

 

Skotland er et fantastisk land med en natur, der lige fra det vilde og barske i vest til det mere flade og blide i øst, har utroligt meget at byde på for enhver naturelsker.
Det er ikke mærkeligt, at mange jægere og lystfiskere hvert år udnytter muligheden for en jagt- eller fiskerejse til Skotland.
Jægerne er underlagt strenge regler om indførsel af våben og ammunition, og alle er afhængige af hvornår de givne arter enten må jages eller fiskes, og endelig kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse.

 

Jeg har imidlertid fundet et andet jagtbart bytte!
Det er økonomisk overskueligt at jagte, og det er jagtbart året rundt, og du kommer langt med en håndpumpe eller en ølåbner som våben…
Jeg taler naturligvis om det skotske øl!!!

 

Anton, min kære mand, har ofte været på jagt i Skotland, så han blev nok så velfornøjet, da jeg meddelte, at jeg syntes vi skulle tage på jagt i Skotland!
Efter nogle modifikationer af min ”storslåede plan”, gik turen søndag den 07.08.05 med flyet fra Esbjerg til Aberdeen.

 

Første stop blev en tankstation i Elgin, hvor Anton havde bemærket, at de havde et meget stort udvalg af såvel britiske øl som whisky. Efter en gang ”power-shopping” kørte vi til nogle af vore gode venner: Morag og Donald, hvor vi skulle tilbringe den første nat.
Morag havde også købt øl til mig, så der blev smagt en del forskellige den første aften.

 

Black Isle BreweryMandag den 08.08 kørte vi via Inverness til Munlochy på Black Isle, hvor Black Isle Brewery ligger. Det er et lille bryggeri, hvorfra jeg sidste år fik 6 flasker, der stort set alle var blevet dårlige på trods af, at sidste salgsdato endnu ikke var nået. De brygger 800 l øl op til 3 gange om ugen i højsæsonen, og flaskerne tappes manuelt to af gangen. Der er 6 faste øl på programmet og derforuden er der sæsonbryg.Butikken hos Black Isle Brewery
Dernæst stod der et par whisky distellerier på programmet! Først besøgte vi Dalmore og Glenmorangie var dagens sidste mål, hvorefter vi ville køre nordpå til Thurso. Målet var Melvich Hotel, der har sit eget lille bar brewery. For en sikkerheds skyld ringede vi for at høre, om der var ledige pladser, hvilket der ikke var, og de tvivlede på, at der end var ledige B&B’s (Bed & Breakfast). Det var første gang vi begyndte at tvivle på vores planlægning! Vi havde med vilje ikke booket overnatninger, fordi vi ville have frihed til ændringer af planer… Dette blev så den første (til min store ærgrelse), og vi vendte snuden sydvest på, da Isle of Skye var en af de næste dages klare mål.

 

Anton ved indgangen til The MallardAnton i baren på The Mallard

 

Rygterne berettede, at der var et bryggeri i Dingwall, så da vi efter kort tids søgen fandt et B&B, gik vi på udforskning i byen. ”The Mallard” var tydeligvis stedet, hvor man både spiste godt og kunne få real ale og så osede det af atmosfære. Efter et par timer der, så vi på resten af byens pubber, inden vi tørnede ind for natten.

 

 

 

 

The SeaforthTirsdag den 09.08 Aftenens pub-crawling havde afsløret, at der ikke var noget bryggeri i nærheden. Derfor kørte vi mod havnebyen Ullapool, hvor jeg håbede at kunne finde øl fra Hebridean Brewing Company, for Hebriderne var ikke med i vore planer. Vi fandt dem imidlertid allerede i en butik undervejs, men i den dejlige fiskerestaurant ”The Seaforth” i Ullapool drak vi også et par af dem til et lækkert måltid bestående af et kg. friskkogte muslinger pr. snude. Altguish Inn Min eftermidagsøl blev en Marston’s Double Drop, som jeg fandt på Altguish Inn på vej mod Isle of Skye. Vi ankom sidst på eftermiddagen og nød den storslåede natur. For første gang oplevede jeg røgen af tørv, der blev anvendt som brændsel mange steder. Det vil fremover være let for mig at identificere denne nuance i lugt og smag. Da vi mere og mere modløse efter 2-3 timers søgen på hoteller og B&B’s stadig ikke havde fundet en overnatning på øen, kørte vi til fastlandet igen, og efter yderlig forgæves søgen ringede vi til Morag og Donald, der var i deres sommerhus i Glenelg. Og heldigvis var vi velkomne!

 

 

Onsdag den 10.08 tog vi med den mikroskopiske færge fra Glenelg til Isle of Skye, og vi oplevede mange kilometer med single track roads, hvor der er én vejbane og adskillige vigepladser. Singletrackroad, hvor fårene ofte går løseDet er en nødvendighed for at spare på vejudgifterne i højlandet, men det forlænger naturligvis transporttiderne betragteligt. Første mål var Sligachan, hvor Cuillin Brewery (startet september 2004) holder til i samme bygning som Sligachan Hotel og pub. Den mikroskopiske færge fra Glenelg til Isle of SkyeHer talte vi med den meget venlige og imødekommende brygger Eric Jones, der ejer bryggeriet sammen med to andre. Han kunne fortælle, at han hovedsageligt bryggede til pubben og kun solgte en øl på flaske, nemlig Skye Ale. Han bryggede typisk 800 liter 2 gange om ugen, og eksperimenterede meget med forskellige typer. Vi smagte de tre øl, som pubben havde, og de blev naturligvis alle serveret håndpumpede og ved stuetemperatur. Prisen for turens mest humoristiske øl går til Cuillin Brewery’s ”Gayale”, der er en lyserød, hindbærduftende og -smagende frugtøl! Vi smagte også Seaforth fra Hebridean Brewing Company, som kun sælges fra fad.

 

Bryggeren på Cuillin Brewery, Eric JonesDen lyserøde GayAle i midten

I Uig ligger Isle of Skye Brewery, som jeg havde glædet mig meget til at besøge. Jeg havde forinden mailet en del med direktøren Angus McRuary, uden dog at kunne sige, hvornår i ugens løb vil ville hilse på. Min skuffelse var stor, da han var sejlet til Hebriderne for at levere øl, men jeg spurgte så efter Pam Jones, der i øvrigt er den eneste kvindelige brygger i Skotland. Det viste sig at Pam er forlovet med Angus, og selvom hun havde drøn travlt, så fik vi den helt store rundvisning. Det var en fornøjelse at se den rundhåndede brug af råvarer. Bryggeriet sælger hovedsageligt sine produkter på fad, og flaskeøllene tappes manuelt (2 ad gangen).Det tager en dag at fylde en tank med 800 liter på flasker - incl. rengøring. Så vi kan prise os lykkelige for at nogle af flaskerne trods alt finder til Danmark. Der var flot og rent overalt. Undervejs blev vi også de første til at smage deres bryg nr. 1000, der skulle Bryggeren på Isle of Skye, Pam JonesAnton & Maria på besøg på Isle of Skye bryggeriethedde Skye’s Grand Ale The 1000th Brew med tilnavnet Gyle 1000. Den havde kun været fyldt på fad i nogle få timer, så den var ikke faldet til ro, men den smagte aldeles vidunderligt. Pam forærede mig en flaske af hver af deres øl, som jeg jo godt kendte i forvejen, men også den nye Devanha Scottish XXX Ale, som jeg endnu ikk har smagt. Det var en flot gave, så jeg var glas for at jeg havde haft Limfjords portere med til Pam og Angus. Jeg håpber de gør alvor af det og kommer på visit her hos os!
Pam får helt sikkert prisen for den mest hjertelige, humoristiske, grundige og imødekommende brygger!
Nu vendte vi snuden mod syd til Morag og Donald, som vi inviterede ud til middag, real ale and a wee dram!!

 

 

De berømte bjerge, The Cuillins

 

Atlas Brewery i KinlochlevenSecond brewer hos Atlas Brewery, Mark Wilson Torsdag den 11.08. Vi startede dagen med sightseeing i Glenelg området. Da vi ville besøge Islay, vendte vi næsen sydpå, hvor Atlas Brewery i Kinlochleven skulle aflægges et besøg undervejs. Først spildte vi desværre en del tid med forgæves søgning efter en fantastisk pub, som Anton for adskillige år havde besøgt i omegnen af Fort William (Fort Wimmerlam i daglig tale). Men kl. 16,45 nåede vi til Atlas, og vi blev hjerteligt modtaget af the Second brewer, Mark Wilson, der gav en kort rundvisning. Han undskyldte at han kun havde en øl på fad, nemlig pilsneren Latitude, som vi smagte. Heldigvis havde den nærliggende pub ”Tailrace Inn” Three Sisters på fad, men Wayfarer fandt vi ikke nogen steder. Nu gik turen til Oban, og efter et par timers rotteræs fandt vi et sted at sove. Om aftenen besøgte vi den utroligt hyggelige og stemningsfulde pub The Oban Inn, hvor vi bl.a. smagte McCaigs Folly fra Isle of Mull Brewery, desværre den eneste vi fandt derfra.

Pubben The Oban InnBaren på Oban Inn

 

Fredag den 12.08 er ”The glorious 12.th” i Skotland, det er den dag, hvor Grouse jagten sætter ind. For os startede jagten på Islay, der på grund af de mange distellerier og et bryggeri, havde været et klart mål fra start. Oyster BreweryMen belært af vore besværligheder med at finde overnatninger, gik vi først på Oban Turistkontor, for vi ville både sikre os, at der var en ledig B&B på Islay, og at der var plads på færgen. Desværre viste det sig, at der kun var meget dyre overnatninger at finde og færgebilletten var utroligt dyr. Med vemod besluttede vi os for at springe Islay over, så jeg fik aldrig smagt øllene fra Islay Ales, hvilket jeg havde sat næsen op efter. Og Anton fik ikke besøgt de mange spændede distellerier. Det positive var, at vi fik næsten to hele dage mere til rådighed på fastlandet. Vi kørte nu lidt sydpå til Ellanbeich på Isle of Seil, hvor det lille pub bryggeri Oyster Brewery holder til huse. Bryggeren var ikke tilstede og den venlige dame, der passede pubben, brød sig ikke om øl, og hun kendte intet til øllene, eller brygkapaciteten. Først på sæsonen havde de tappet 3000 flasker, men de var solgt indenfor en uge. Så vi måtte ”nøjes” med at smage de tre øl de havde, og de var naturligvis håndpumpede og velskænkede. Tuggy Delap, fra Fyne AlesDet var Oyster Gold, Ferrymans Ale og Old Tosser. Hen på eftermiddagen nåede vi Fyne Ales, der ligger i bunden af Loch Fyne. Vi blev modtaget af en travl Tuggy Delap, der fortalte, at de skulle holde en stor grillfest dagen efter, så derfor var der folk i gang overalt. Men også hun gav os beredvilligt den store rundvisning og fortalte alt imens. Bryggeriet var ekstremt rent og flot. Det havde oprindeligt været en gård, men de gik for nogle år siden med tanker om omlægning. Pludselig en dag hvor familien sad samlet om et glas godt øl, udbrød Tuggy, at de jo kunne begynde at brygge øl!!! Efter grundig research var de i november 2001 klar til at gå i gang, og bryggeriet er den dag i dag et famillieforetagende. Tuggy bød os på et glas Somerled, en dejlig, frisk sommerøl (kun på fad), og vi fik de øvrige flaske øl forærende: Highlander, Pipers Gold, Maverick og den nye Vital Spark. Heldigvis havde vi gemt en enkelt Limfjords porter, som fluks blev givet i gengæld. Jeg har i skrivende stund smagt et par af flaskerne og vil mene, at det er øl, der burde kunne få et marked her i landet. Tuggy var lige så hjertelig og grundig i sin fremvisning som Pam på Isle of Skye, så også hun får en pris for en hjertelig, humoristisk, grundig og imødekommende modtagelse! Om natten sov vi på B&B syd for Luss ved Loch Lomond, og spiste stærkt krydret indisk mad – så al ølsmagning var forgæves….

 

Lørdag den 13.08. Vi kørte sydpå mod Glasgows vestlige udkant, hvor vi efter lang tids søgen fandt Houston Brewery, der ligger i tilknytning til Fox and Hounds pubben i Houston. Houston Brewing Company Og glem i øvrigt ALT om at udtale Houston på amerikansk, hvis du skal spørge om vej, det udtales: ”Huhsten”! Pigerne bag baren kendte ikke noget til øllene, men vi fik da smagt to af deres ales, Killellan Bitter og Marylins Draught, og hjembragte de 3 øl, der p.t. tappes på flasker: Barochan, Peters Well og Warlock Stout, som jeg endnu ikke har smagt. Desuden smagte vi Sunny Weather fra Dent Brewery i Yorkshire. var det nærtliggende Kelburn Brewery i Barrhead. Atter brugte vi masser af tid på at finde bryggeriet, kun for at konstatere, at der var lukket i weekenderne. Vi fandt dog en enkelt flaske af deres øl (Carte Blanche) på en lokal pub, som vi hjembragte. Den var fremragende på trods af, at den var en måned over sidste salgsdato. Også et bryggeri, der kunne være spændende at få til landet. Derefter gik turen til Broughton Brewery i Biggar, men også de havde lukket. En lokal købmand havde dog alle deres øl, men eftersom jeg kendte dem alle i forvejen og vores øl beholdning nærmede sig uoverskuelige mængder, lod vi dem stå. Dagens sidste mål var Traquair House Brewery i Innerleithen. Jeg kendte ganske vist også alle deres øl, men måske var der noget nyt eller øl, som ikke kom på flaske. Traquair House BreweryTraquair får med usvigelig sikkerhed prisen for det dyreste og mindst informative besøg. Det var tydeligvis baseret på turister med løstsiddende penge. Allerede ved den lange nedkørsel til slottet skulle entreen betales: 3 pund pr. næse, 5 pund, hvis man også ønskede at se slottet. ”Bryggerimuseet” bestod i nogle ting på en kvart lille væg, og bryggeriet var tomt. I butikken sad en studerende og læste i et blad, men på opfordring fik vi da hendes opmærksomhed og en mini smagsprøve. De laver ganske vist rigtigt godt øl, men stedet er ikke et besøg værd, set med øl-øjne. Nu gik turen atter nordvest på, for vi ville finde en overnatning i nærheden af Stirling området. Undervejs måtte jeg lige fotografere en øl, inden jeg smagte den i bilen, og det eneste sted var en stolpe ved vejen. Det skabte næsten trafikkaos – og jeg vil helst ikke vide, hvad de forbipasserende har tænkt!!! Stirling ligger jo inde i landet, så det måtte være let at finde et sted at sove - troede vi!!!! Men eftersom der i samme uge var Edinburgh Tattoo, måtte vi sande noget ganske andet. Efter 4 timer var vi desperate, vi havde ledt i alle byer rundt Stirling. Ved 22 tiden besluttede vi at køre mod Crianlarich. Det var mørkt, og det var en meget snoet og øde vej – og pludselig kiggede vi på hinanden og blev enige om at vende om. Crown Hotel, StirlingHvis Crianlarich var en lille bitte flække uden ledige værelser, så var vi for alvor på den. Som sagt så gjort, og en pludselig indskydelse fik os til at køre mod Thornhill. Her var der heller ikke værelser at få, men på Crown Hotel (www.crown-hotel-stirling.com) stod indehaveren Peter Mulholland selv i baren. Da han så mit opgivende fjæs, fik han ondt af mig. Han gav sig til at ringe rundt til andre hoteller og B&B’s, dog uden held. Snart var hele pubben involveret i vor søgen og der føg gode ideer og forslag gennem luften. Jeg havde været ude og hente Anton i bilen, og da vi ville til at gå, sagde Peter: Ja, jeg ved ikke om I kan bruge det, men kom lige med… Peter tilbød at vi kunne overtage hans værelse på hotellet (han har også et hus og en pub i Barrhead) for natten, så ville han selv sove nede i baren…. Da han virkelig mente det, tog vi naturligvis imod med kyshånd. Det blev pludselig en særdeles dejlig aften, og det værste ved at give omgange i pubber i Skotland er, at så giver alle en tilbage – så det blev ret sent, inden vi kom i seng. Men det var med garanti den mest hyggelige aften – og Peter får prisen for det største hjerte!!!

 

Trossachs Craft BrewerySøndag den 14.08. Da Peter havde et ledigt værelse natten til mandag, slog vi til med det samme! Derefter gik vi i gang med en dag, hvor vi nåede rigtigt mange bryggerier og pubber, men inden da forslog Peter, at vi lånte hans computer og printede kørselsvejledninger ud – sådan!!! Først var det Trossachs Craft Brewery i Kilmahog ved Callander. Det er et meget lille bryggeri i forbindelse med The Lade Inn, og de har eksisteret siden november 2003. Dog har de fleste bryg været brygget på Bridge of Allan Brewery, men i løbet af september måned i år, er det meningen, at de selv overtager brygningen. Der var en dejlig stemning på The Lade Inn, og vi smagte de tre bryg, de kunne byde på: WayLade, LadeBack og LadeOut. Næste stop var Bridge of Allan Brewery i Bridge of Allan. Her falder prisen for den absolut mest hyggelige og stemningsfyldte butik, hvor man kunne få alle de gratis smagsprøver man ønskede. Der var borde og stile og mulighed for at spørge om alt det, man ville. Denne søndag stod Donald Kellock bag baren, og han gjorde alt for de besøgende og var dejlig lun. Bridge of Allan BreweryDonald Kellock bag disken i butikken på Bridge of Allan Brewery Jeg fandt nogle ny øl fra dette bryggeri, bla. De to cask ales Wallace700 og Dark Mild samt en Wheat og en spændende øl lagret på whiskyfade: Blackford 1488 Majestic Whisky Ale på 7% (brygget for Tullibardine Distillery). Desværre var de fleste flaske øl udsolgte, så jeg fik ikke den manglende del af serien, som ikke sælges her i Danmark. Hvis du kommer i nærheden, er bryggeriet bestemt værd at køre efter! Der er mange bryggerier i Stirling området, men de fleste var desværre lukkede i weekenden, hvorfor bl.a. Atmosfæren i butikken på Bridge of Allan BreweryDe 3 grundregler for opnå en hyggelig aften... Harviestoun (vi var dog ude og se bygningen) og Heather Ale m.fl. blev sorteret fra. Dog kan det i sådanne tilfælde betale sig at gå på udkig i de lokale butikker, hvor du ofte finder de lokale bryg og andre helt uventede perler. Så gik turen sydpå til Falkirk, hvor Eglesbrech Brewing Company holder til huse i samme bygning som pubben Ale House. Her smagte vi de håndpumpede og meget varme øl: Spring Fling og Falkirk400, men vi fandt også Festival Red fra Tryst Brewery, der var et af de søndagslukkede bryggerier. ”Hjemme” på Crown Hotel hos Peter, slæbte vi ALLE vore øl og hele vor bagage op på værelset! Og så blev der pakket ned, så vi ikke behøvede at tage mere end én taske med ind på det hotel, hvor vi klogeligt havde booket plads til natten til tirsdag. Antons ansigt lyste af vantro og mismod, men når det kommer til øl, så skal jeg hurtigt få pakket ”de par flasker” ned og vores håndbagage var på forhånd dømt til at blive MEGET tung!! Aftenen sluttede vi af med en dejlig middag og lidt fra såvel real ale og de kolde haner samt en masse snak, for nu var vi jo næsten blevet en del af Thornhill!

 

Harviestoun Brewery

 

Inveralmond BreweryRundvisning på Inveralmond BreweryMandag den 15.08. Første besøg var Inveralmond Brewery i Inveralmond ved Perth, der ikke som sådan tager imod gæster. Vi fik dog en venlig modtagelse og en kort rundvisning, hvorefter vi kørte til den lokale pub ”Cherrybank Inn”, hvor vi smagte bryggeriets Independence og Thrappledouser.

Rundvisning på Inveralmond Brewery

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moulin BreweryMoulin HotelNæste stop var Pitlochry, hvor Moulin Brewery holder til bag Moulin Hotel. Navnet ringer måske nogle klokker, og ja, det er opskrifterne herfra, som benyttes af Midtfyns Bryghus. Vi smagte Moulin Light og Braveheart, der efter min mening er noget bedre end den danske udgave. Sidst men ikke mindst smagte vi den helt og aldeles vidunderlige Old Remedial, hvor jeg nød hver en dråbe. Det er den samme opskrift som den danske Moulin Ale, som jeg kun har smagt på flaske og absolut ikke brød mig om. Måske skyldes den drastiske forskel vandet, eller måske egner den sig ikke så godt til at komme på flaske? Jeg foretrækker dog at tro på, at der var noget galt med den danske udgave, jeg smagte. Den skal helt klart have en ny chance, for minder den blot en smule om den ægte vare, så er den god!! Desuden hjemførte vi bryggeriets Ale of Athol, den eneste øl på flaske. Moulin Brewery får prisen for den for mig personligt største positive overraskelse.

 

Det sidste bryggeribesøg var Cairngorm Brewery i Aviemore, hvor de har en lille butik i forbindelse med bryggeriet. Jeg har ved tidligere lejlighed smagt 3 af deres bryg, så vi købte de ”manglende” i serien, nemlig Sheepshaggers Gold og Black Gold. Den prisvindende Trade Winds, som kun findes på fad, fandt vi i en velskænket og let afkølet udgave på det lokale Dalfaber Golf Club Hotel. Cairngorm Brewery i AviemoreDen sidste nat tilbragte vi i umiddelbar nærhed af lufthavnen i Aberdeen, og baren afslørede endnu en usmagt øl, der blev afslutningen på 9 dejlige dage i Skotland. Vi var på turen inde i utroligt mange pubber, men var der ikke noget spændende i hanerne, gik vi igen. Én ting er sikkert – du kan få a pint of Guinness i alle pubber – uden undtagelse, og dernæst tror jeg, at Tennents alm. lager kommer ind som en sikker nr. 2. Mange af de mere engagerede øl-mennesker, vi snakkede med, beklagede udviklingen, idet de fleste i dag foretrækker en lagerøl. Det er også meget moderne med en ”Topper”, der er en pint of lager, hvor der hældes lemon oveni. Jeg vil ikke røbe hvor megen overvægt vi havde, men vil nøjes med at sige, at de er er MEGET large på Esbjerg/Aberdeen ruten. Det går dog nok også kun, hvis flyet ikke er fuldt booket. Vi hjembragte 44 flasker (hovedsageligt ½ liters) og 8 dåser! Jeg smagte på de 9 dage i alt 65 britiske øl, som jeg ikke tidligere havde smagt, på trods af at jeg havde smagt ca. 240 briter inden turen. Desuden gled et par gamle kendinge ned. Det lyder af meget, men de fleste blev bestilt som ”half-pints”, smagt og ikke nødvendigvis drukket op. Utallige flasker blev behandlet på samme skamløse måde. Men skal man smage meget øl, og samtidigt have noget ud af turen, kan det jo ikke nytte noget, at man går rundt i en salig bimmelim hele tiden!! Endelig kan mange britiske bryggerier jo den kunst at lave øl, der virkelig smager af noget, selvom alkoholprocenten typisk kun ligger mellem 3,5 og 5,5. Og for en god ordens skyld, sagt med Antons egne ord: I did the driving and Maria did the drinking!!! Alle øllene er nu journalført og fotograferet, og er sat ind i min efterhånden meget store oversigt over smagte øl (rundede på turen nr. 700 siden 15.05.04). Mine øl anmeldelser kommer på et tidspunkt på min hjemmeside www.metzger.nu - men de fleste vil også være at finde på www.guidetobeers.dk. Vil du også besøge Skotland – så gør det ikke i juni, juli eller august, hvis du ikke vil booke overnatning på forhånd. Ellers skal du i hvert fald benytte dig at turistkontorerne, der kan booke for dig efterhånden som du kommer frem, men husk at de fleste reserverer om formiddagen. Det ideelle skulle være maj eller september, for i vinterhalvåret er mange steder lukket ned…

 

Denne artikel er forfattet af Maria Metzger www.metzger.nu

© g2b.dk

3,222656E-02